Tilmeld

Formål:
Kurset sætter jer i stand til at ideudvikle, planlægge, gennemføre samt evaluere store eller små events. Events, der gerne må blive en del af Kulturhovedstad 2017-programmet. Kompetencerne kan efterfølgende anvendes til udvikling og gennemførelse af store og små events i egen forening til gavn for medlemmerne og evt. for foreningens økonomi.

Forudsætninger:
Der skal helst deltage to eller flere fra hver forening, så I kan være en gruppe om ansvaret for gennemførelsen af eventen. Det er vigtigt, at I ved kursusstart har en klar ide til, hvilken event I gerne vil udvikle og gennemføre. Når I tilmelder jer skal I udfylde et skema med en beskrivelse af jeres ide. Hvis der er for mange tilmeldte kursister vil skemaet også blive brugt som udvælgelseskriterie.

Pris: 
750 kroner per deltager (egentlig 3250 kr. men ÅiF yder et tilskud på 2500 kr. pr deltager). Bemærk, at der kun er 24 pladser til dette kursus.

Program:

Informationsmøde: Mandag den 6. juni kl. 19-21
Forventningsafklaring: Hvilke muligheder og kompetencer giver kurset og hvilke krav stilles til kursisterne for at deltage!

Modul 1: Lørdag den 17. september kl. 9.00-18.00
Præsentation af deltagerne og deres foreninger Udvikling og beskrivelse af eventideen: – Formål – Indhold – Succeskriterier Opgaveliste Organisering – Hvordan? 

Modul 2: Mandag den 10. oktober kl. 17.30-22.00
Opfølgning fra modul 1 Rekruttering af hjælpere/frivillige Samarbejdspartnere 

Modul 3: Tirsdag den 1. november kl. 17.30-22.00
Sammenfatning af læring fra de første moduler: – Økonomien – Budget – Fundraising 

Modul 4: Onsdag den 23. november kl. 17.30-22.00
PR og markedsføring 

Modul 5: Torsdag den 8. december kl. 17.30-22.00
Sidste detaljer i drejebog udarbejdes med tidsplan og milepæle

Alle spørgsmål og interesse for kurset er velkommen! Er du fx i tvivl om, hvad der skal til for at kunne deltage må du hellere end gerne kontakte os! Det kan gøres på info@aarhusiforening.dk eller 2987 8911