Står I med en idé til et projekt, en event eller vil I bare gerne kvalificere noget af det I allerede arbejder med, så er dette kurset for jer.
Målgruppe: Instruktører, trænere, eventansvarlige, udvalgs-og bestyrelsesmedlemmer
Kom på kursus med en idé, som du gerne vil gøre til virkelighed, så får du nogle redskaber, som du kommer i gang med at bruge på kurset.
Du vil arbejde konkret med din idé og få værktøjer til følgende:
- Konkretisere idéen og opsætte mål for, hvornår idéen er en succes
- Interessenter – hvem har betydning for at gøre idéen til virkelighed, og hvordan håndteres de
- Kommunikationsplan
- Udarbejde en plan for at komme fra idé til virkelighed
- Evaluering – en overvejelse værd helt fra start
Det er gratis for folkeoplysende foreninger, og foreninger der er medlem af paraplyorganisationerne, at deltage i kurserne. Der er et no-show gebyr på 300 kr., der faktureres til foreningerne, hvis en deltager ikke dukker op. Det koster 300 kr. at deltage, hvis ens forening ikke er fra Aarhus Kommune.