Buy Ticket

 

Vil du og din forening gerne være bedre til at afholde online møder og bruge de forskellige funktioner? Eller måske vil du bare gerne kende mulighederne og hvad de forskellige platforme kan?
Så er dette kursus lige noget for dig…
Målgruppe
Dig der er frivillig i en forening, og har interesse for online møder og aktiviteter.
Indhold
Der findes mange programmer til online møder, og det kan være svært at kende forskel på dem. Skype, Zoom, Messenger, Google Hangout, Whereby, Teams … På kurset kan du få hjælp og inspiration til at finde den bedste løsning for jer.

Selve kurset vil være bygget op, således at der er mulighed for sparring og spørgsmål undervejs.

Vi lærer, får viden om og hjælp til:

  1. Hvad der adskiller de mange platforme og hvordan du foretager et kvalificeret valg der passer til netop din forening.
  2. Hvilke faldgruber du skal undgå
  3. Hvorfor én platform måske ikke er nok

Kurset indeholder oplæg og praktisk gennemgang af:

  • Fra idé til planlægning og til gennemførsel af online møder.
  • Tekniske spidsfindigheder og funktioner der gør dit online møde bare dét bedre

Sørg for at have dit webcam tændt på kurset. Sørg for god belysning. Og en mikrofon, der virker. Der vil være én enkelt pause undervejs. Så tank op på kaffe/vand og tøm gerne blæren inden kurset.

Tidspunkt
Tirsdag den 9. Feb. 2021 kl. 19:30-21:00
Sted
Online via egen computer. Invitation og link til mødet udsendes på mail efter tilmelding.
Tilmelding
Senest 2 uger før via www.dgi.dk/202109853408
Underviser
Morten la Cour Dragheim er administrationsleder i DGI Sydvest og bl.a. ansvarlig for at vidensdele og udvikle digitale kompetencer hos både medarbejdere og foreninger. Han er en dygtig underviser og har bl.a. undervist efterskoleelever i foto & video og holdt flere kurser online med fokus på engagement på online møder og teknikken bag. Har til daglig praktisk erfaring med at vende frustration over IT-værktøjer til optimisme og en solid omgang gåpåmod.
Kontaktperson
Sofus Riishede, Idrætssamvirket, konsulent@isaarhus.dk, Tlf. 28113183