Kort webinar for frivillige i foreninger i Aarhus Kommune
Vil I gerne have flere unge med i jeres forening – både som medlemmer og frivillige?
Så er det afgørende, at jeres kommunikation giver mening for unge og inviterer dem med i fællesskabet.
På dette korte onlinekursus får I en hurtig og praksisnær introduktion til, hvordan I kan kommunikere til og med unge i foreningslivet – uden at det bliver kunstigt eller påtaget.
Hvad får I ud af kurset?
• Indblik i unges perspektiv: Hvad motiverer unge, og hvad får dem til at vælge en forening til (eller fra)?
• Kommunikation der engagerer: Sådan taler I med unge – ikke kun til dem.
• Kanaler og greb: Hvor og hvordan når I unge bedst med jeres budskaber?
• Flere unge i foreningen: Konkrete råd til at tiltrække og fastholde unge som både medlemmer og frivillige.
Kurset er en kort og effektiv introduktion med inspiration, eksempler fra foreningslivet og enkle greb, I hurtigt kan tage med hjem og bruge i praksis.
Format og varighed
• Online via Teams
• Varighed: 30 minutter
• Gratis for foreninger i Aarhus Kommune
Hvem er kurset for?
Frivillige og bestyrelsesmedlemmer i foreninger, der ønsker at styrke deres kommunikation til unge og skabe mere attraktive fællesskaber.
Tilmelding senest 28. april her på siden:
https://www.dgi.dk/arrangementer/202609853411

