Vil du styrke fællesskabet i din forening og give nye medlemmer en varm og inkluderende start?
Så er dette kursus for dig!
Opdag, hvordan en varm velkomst kan styrke fællesskabet i din forening, og find også ud af din forenings udviklingspotentiale i at styrke velkomsten og fællesskabsfølelsen i din forening.
Aarhus i Forening inviterer alle frivillige på tværs af foreninger og frivilliggrupper til et gratis kursus om ”den gode velkomst”. Her får du indsigt i, hvorfor en varm velkomst er afgørende, og hvordan den kan styrke fællesskabet og engagementet i din forening.
”Den gode velkomst” handler om mere end et smil og et håndtryk – det handler om at skabe trygge rammer, hvor nye føler sig set, hørt og som en del af fællesskabet fra første møde.
Det får du med dig:
- Inspiration: Hvorfor er den gode velkomst så vigtig?
- Værktøjer: Praktiske tips til at skabe en stærk velkomstkultur i din forening.
- Fællesskabsstyrke: Hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel for meningsfuldheden i foreningslivet
Kurset bygger på principperne i ABC for mental sundhed, som handler om at styrke trivsel gennem tre enkle budskaber:
- Gør noget aktivt
- Gør noget sammen
- Gør noget meningsfuldt
Vi ser nærmere på, hvordan du som frivillig kan bruge disse principper til at skabe en inkluderende og meningsfuld velkomst i din forening – en velkomst, der ikke bare inviterer nye ind, men også binder fællesskabet stærkere sammen for alle.
Kurset er relevant for dig som er frivillig i forening, uanset om jeres aktiviteter henvender sig til børn, unge, voksne eller ældre. DGI står for undervisningen, men indholdet vil også være relevant for frivillige uanset om din forening beskæftiger sig med idræt, kultur eller andre aktiviteter.
Det vil være en fordel at tage flere fra foreningen på kurset, så i allerede jan starte med at skabe fælles fodslag på jeres forenings velkomstkultur. For hvad nytter det, hvis ”den gode velkomst” kun bæres af én person? Den skal leve gennem alle frivillige og blive en naturlig del af jeres foreningskultur.
Gør velkomsten til en styrke – både for nye medlemmer og for fællesskabet som helhed.
Vi glæder os til at se dig!
Målgruppe:
Frivillige i foreninger og frivilliggruppe
Tilmelding: