Indlæser Begivenheder

Vil du skabe børnetræning, hvor alle føler sig motiverede, trygge og engagerede, så vi får alle med?

Så er dette kursus for dig!

Børn kommer i din forening til idræt og sport med forskellige forudsætninger og motiver – og det kræver noget at favne alle og få dem til at vende tilbage uge efter uge. På dette kursus lærer du som træner at skabe rammer, hvor alle børn trives, udvikler sig og får gode oplevelser uge for uge, så de får lyst til at komme igen og igen.

Det får du med dig:

  • Forståelse for børns motivation gennem DGI’s værktøj GO!
  • Konkrete greb til at skabe trygge og inkluderende træningsfællesskaber.
  • Metoder til at planlægge aktiviteter, der aktiverer og udfordrer børnene på deres niveau.

Kurset bygger på DGI’s børnetræneranbefalinger, som vi konkret dykker ned i på kurset:

  • I børnenes motivation for deltagelse i bevægelsesaktiviteter gennem dialogværktøjet DGI GO!
  • I hvordan vi som trænere og rollemodeller skaber klare og trygge sociale rammer omkring træningen, som børnene kan udfolde sig i – hvad overvejer, siger og gør vi?
  • I hvordan vi kan organisere træningen, så vi kan skabe masser af aktivitet og ramme børnene på deres niveau og udvikle deres forudsætninger derfra.

Kurset er for dig, der arbejder med børnetræning, uanset hvilken sportsgren eller aktivitet du står for. Kurset består af en blanding af praktik, oplæg, drøftelser og erfaringsudveksling. Den praktiske del kræver ingen særlige forudsætninger, blot gulvplads og tøj, du kan bevæge sig i.

Vi glæder os til at se dig!

Målgruppe:
Frivillige i foreninger og frivilliggrupper – særligt trænere og instruktører.

Tilmelding:

Deltagelse er gratis for foreninger i Aarhus Kommune, da kurset laves i samarbejde med Idrætssamvirket i Aarhus, Århus Ungdommens Fællesråd samt Aarhus Kommune, som betaler for deltagere fra kommunen. Deltagere fra foreninger udenfor Aarhus Kommune betaler 300,- kr.
Hvis man er tilmeldt, men udebliver fra kurset, sendes en faktura på 300,- kr. i ”No-show-gebyr”
Husk tilmelding senest tre uger før kurset her på siden:

Share This Story, Choose Your Platform!

Go to Top