Indlæser Begivenheder

Hvordan skaber I en forening, hvor frivillighed er attraktivt, meningsfuldt og en naturlig del af fællesskabet?

På kurset får du inspiration og konkrete værktøjer til at styrke frivilligheden i din forening. Vi ser på, hvordan du opbygger en kultur, der motiverer og fastholder eksisterende frivillige – og samtidig gør det nemt og interessant for nye at komme med. Du lærer, hvordan opgaver kan organiseres, så det føles overskueligt og giver værdi for både foreningen og den enkelte.

Indhold:

  • Hvad motiverer frivillige – og hvordan understøtter vi det?
  • Sådan skaber I en inkluderende og attraktiv forening
  • Kommunikation og anerkendelse som drivkraft
  • Indsatsområder og indledende analyse af egen forening
  • Erfaringsudveksling og konkrete cases fra foreninger

Udbytte:
Du får inspiration og metoder til at tiltrække nye frivillige, fastholde dem, der allerede er med, og skabe et stærkt fællesskab, hvor alle oplever, at de gør en forskel.

Målgruppe:
Bestyrelsesmedlemmer, trænere, frivilligansvarlige og andre med interesse for foreningsudvikling.

Tilmelding og pris
Deltagelse er gratis for frivillige i de folkeoplysende foreninger i Aarhus Kommune og i medlemsforeninger hos Idrætssamvirket i Aarhus, Århus Ungdommens Fællesråd og DGI Østjyllands foreninger i Aarhus. Deltagere fra foreninger udenfor Aarhus Kommune betaler 300,- kr.
Hvis man er tilmeldt, men udebliver fra kurset, sendes en faktura på 300,- kr. i ”No-show-gebyr”.
Tilmelding senest 3 uger før kurset her på siden:

Share This Story, Choose Your Platform!

Go to Top